Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup, og om der skal sættes vilkår til planlægningen. I den sammenhæng skal Kommunalbestyrelsen drøfte indkomne høringssvar til planlægningen.
Ingen bemærkninger.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. marts 2022, under punkt 50, at igangsætte planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup, og at der skulle afholdes borgermøde i forbindelse med planlægningen.
Baggrund
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning med ønske om, at der udarbejdes ny planlægning for et solcelleanlæg ved Stourup. Planlægningen vil indebære, at der udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, miljøvurdering af planerne og en miljøkonsekvensrapport (VVM) af det konkrete projekt.
Projektområdet udgør et areal på ca. 62 hektar, hvor ca. 60 hektar omfatter selve solcelleanlægget. Solcelleanlægget vil kunne dække elforbruget for ca. 15.000 husstande bestående af fire personers årlige elforbrug eksklusiv elbiler og varmepumper. Området er beliggende nordvest for bebyggelsen Stourup og ca. en kilometer sydvest for Glud, se bilag 1. I dag bruges projektområdet til konventionel landbrugsjord. Projektet er nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen, se bilag 2.
Projektområdet ligger uden for negative arealer for opførelse af solcelleanlæg i Kommuneplan 2021-2033. I kommuneplanen er der desuden angivet retningslinje for, at nye solcelleanlæg som hovedregel skal placeres med en minimumafstand til boliger på 200 meter. Der holdes en minimumsafstand til boliger på 200 meter, bortset fra en enkelt bolig der er ejet af Palsgaard A/S.
En mindre del af plan- og projektområdet ligger inden for kystnærhedszonens yderste afgrænsning, se bilag 3.
Indkaldelse af idéer og forslag
Der har været indkaldt idéer og forslag til planlægningen i perioden fra den 24. maj til den 21. juni 2022, se bilag 4. Der er indkommet 16 høringssvar i perioden. Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger, se bilag 5. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne sig primært om,
Bygherre har fået mulighed for at komme med deres kommentarer til de indkomne høringssvar, se bilag 6. Bygherre bemærker, at flere af emnerne vil blive behandlet i den miljøredegørelse, som skal udarbejdes sideløbende med planerne, hvor der blandt andet vil blive redegjort for den visuelle påvirkning i forhold til landskabet og kysten samt påvirkning af natur og dyreliv.
Det er forvaltningens vurdering, at mange af indsigelserne er emner, der vil blive behandlet i forbindelse med den konkrete planlægning. En del af indsigelserne går dog på emner som har en politisk dagsorden. Der er mange interesser i solcelleprojekter som skal afvejes, som en del af den politiske proces.
Vilkår for planlægningen
På baggrund af de indkomne høringssvar og bygherres kommentarer kan Kommunalbestyrelsen eventuelt vælge at sætte vilkår til planlægningen. Forvaltningen har nedenfor listet nogle mulige vilkår, som kan udledes af de indkomne høringssvar:
Det er op til Kommunalbestyrelsen, om der skal sættes vilkår til planlægningen for et solcelleanlæg ved Stourup, og i så fald hvilke.
Status på solcelleanlæg i Hedensted Kommune
Udvalget for Vækst & Klima drøftede den 8. august, under punkt 107, håndteringen af projekter for solcelleanlæg i Hedensted Kommune.
Udvalget drøftede, hvor mange hektar solceller der skal være i kommunen, hvor store de enkelte solcelleanlæg skal være og hvordan de indkomne projekter skal prioriteres.
Efter udvalgsmødet er der planlagt et temamøde i Kommunalbestyrelsen, hvor Kommunalbestyrelsen skal drøfte, hvordan de indkomne projekter skal prioriteres set i en samlet energipolitisk kontekst for at opnå Kommunalbestyrelsens mål om overgang til vedvarende energi.
Forvaltningen indstiller, 5. september 2022, pkt. 134:
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 5. september 2022, pkt. 134:
Lars Poulsen og Gitte Andersen anbefaler, at afvente en generel drøftelse af emnet 'solcelleparker' til Kommunalbestyrelsens temamøde i september, da de ikke vil pålægge udvikler omkostninger inden Kommunalbestyrelsen er enig.
Mads Peder Søby anbefaler, at planlægningen skal igangsætteles nu, så omstillingen til solenergi ikke går i stå.
Jacob Ejs anbefaler, at hastighed og fremdrift på området fastholdes, så udviklingen ikke går i stå.
Fraværende: Hans Vacker
Bemærkning til Økonomiudvalget 19. september.
Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 19. september 2022, pkt. 198:
Sagen oversendt til Kommunalbestyrelsen uden indstilling.
Der har været indkaldt idéer og forslag til planlægningen i perioden fra den 24. maj til den 21. juni 2022. I forbindelse med foroffentlighedshøringen har der været afholdt borgermøde den 7. juni 2022. På mødet har Hedensted Kommune præsenteret planlægningsprocessen og bygherre har præsenteret det konkrete solcelleprojekt.
Hvis det godkendes, at igangsætte planlægningen, vil der skulle udarbejdes et afgræsningsnotat til miljøvurderingen og miljøkonsekvensrapporten som sendes ud til berørte myndigheder og offentligheden. Bemærkninger hertil vil indgå i den endelige miljørapport.
Når forslag til planerne og den tilhørende miljørapport er færdige vil de blive fremlagt politisk og derefter sendt i 8 ugers offentlig høring. Efter denne høringsperiode vil forvaltningen behandle de indkomne bemærkninger og forelægge dem politisk til en endelig vedtagelse med anbefalinger til eventuelle tilretninger af projektet.
Lars Poulsen (V) stillede følgende ændringsforslag;
Behandlingen af de to konkrete sager om solcelleanlæg i henholdsvis Stourup ved Glud og Ussinggård ved Løsning, afventer Kommunalbestyrelsens kommende strategiske energiplanlægning med forventet vedtagelse i december. Herunder eventuelle justeringer af retningslinjer og ønsker til samtænkning med anden energiproduktion som den strategiske energiplanlægning kan indeholde.
Det sker for at undgå særbehandling af de to konkrete sager i forhold til den videre energiplanlægning i kommunen.
For stemte 15 (C,D,O,V,Æ)
Imod stemte 12 (A,F,K)
Ialt: 27
GODKENDT.